Betaling
30 dage netto. Efter forfaldsdato tillægges renter p.t. 2% pr. påbegyndt måned. Der tillægges rykkergebyr p.t. kr. 100,00. Ejendomsforbehold Ejendomsretten til de solgte varer forbliver hos J. Trading, indtil køber har betalt den fulde købesum herfor. Levering Ab lager. Franko i faktura. Hvor varen må stilles uden kvittering, sker det for købers egen risiko. Returnering Returvarer modtages kun efter forudgående aftale og kun i hele enheder. Specielt hjemtagne varer tages ikke retur. Ved kreditering fradrages fragtomkostninger. Returnering skal ske franco (for købers regning). Reklamationer Eventuelle reklamationer skal ske inden 8 dage efter varens modtagelse, og altid inden materialet tages i anvendelse. Vort ansvar er begrænset til de leverede varer. Fakturadato og nr. skal oplyses samt evt. produktionsnr. Skader/mangler Alle varer leveres for købers risiko. Køber er forpligtet til at kontrollere varen for synlige skader/mangler. I tilfælde af skader/mangler skal det ved modtagelse påføres med håndskrift på fragtbrevet. J. Trading har ikke ansvar for tab – herunder ved ødelagt produktion, for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab, som følge af, at en leverance har vist sig at være mangelfuld. Mangler og fejl, som skyldes uhensigtsmæssige forhold under transport, håndtering og lagring uden for J. Tradings kontrol, er J. Trading uvedkommende. Tekniske oplysninger Service og tekniske oplysninger, specifikationer, produktinformationer, kataloger, brochurer, brugsanvisninger m.m. om produkters funktion, anvendelse og andre tekniske data er, medmindre andet udtrykkeligt skriftligt er aftalt, omtrentlige og alene vejledende. Prisændringer Der tages forbehold over for prisændringer, som vil kunne gives uden varsel, ligesom der tages forbehold overfor evt. fejl i denne prisliste. Alle priser er ekskl. moms. |